Vidste du at espressokanden blev opfundet i 1933?
Espressokanden, eller moka kanden, som den blandt andet også kaldes, er italienernes foretrukne bryggemetode. Den blev designet af Alfonso Bialetti og i 1933 kom den første patenterede espressokande på markedet, Moka Express.
Alfonso Bialettis espressokande blev produceret i aluminium og udformet i timeglas-facon, med det karakteristiske otte-kantede design vi også kender i dag.
I dag fides der rigtig mange producenter af espressokander, herunder Bialetti, Alessi, Bodum m.fl.
Fælles for alle producenterne, er at bibeholde den klassiske bryggemetode, mens man forsøger at udvikle på design og materiale.
Hvordan laver man espresso på en espressokande?
Det Skal du Bruge
- Kaffebønner
- Kaffekværn
- Moke pot (På billedet “Bialetti Jr.”)
- En Kedel
- En Vægt
- Et ur
Estimeret Bryggetid
25-30 sekunder.
Tips:
- Brug filtreret vand for den bedste smag.
- Tilføj mælkeskum for at få en lækker cappuccino.
Step 1
Start med at kværne omkring 20-22 gram kaffe. Det må gerne være kværnet så fint, som hvis du skulle tilberede en espresso.
Step 2
Kog vandet og fyld den nederste halvdel af din moka kande med vand, som netop har kogt.
Step 3
Indsæt filterkurven med det friskkværnede kaffe, og giv den et “shake” for at fordele kaffen ligeligt. Indsæt kurven ovenpå den nederste halvdel.
Step 4
Skue espressokandens top på. Pas på! Den nederste del vil være varm grundet det kogende vand.
Step 5
Placér moka kanden på komfuret, på medium varme.
Step 6
Når vandet i den nederste del af espressokanden nærmer sig kogepunktet, vil det langsomt stige og trænge op i det øverste kammer.
Hvis vandet stiger for hurtigt op, betyder det at dit vand er for varmt. Omvendt, hvis der ikke sker noget, så er vandet for koldt og du skal skrue op for varmen. Du kan tydeligt høre når din kaffe er færdig, da der kommer en sydende lyd.
Step 7
Rør rundt i kaffen med en ske før servering.
Hvilken størrelse espressokande, skal jeg vælge?
Espressokanden fås i mange forskellige størrelser , hvorfor det er vigtigt at få valgt den størrelse, der passer til dig behov. Da det er bøvlet at skulle brygge to gange lige efter hinanden. Omvendt kan det blive dyrt i kaffe at brygge ni kopper, hvis du kun kan drikke 3.
De mest gængse størrelser på moka-kanden ligger på 3 og 6 kopper, men enkelte modeller fås også i 1, 2, 4 ,9, 10 og 12 kopper.
Tabellen herunder er lavet ud fra Bialetti’s Moka Express, men varierer alt efter hvilket mærker du køber (FYI)
Espressokopper | Ca. antal ml færdig kaffe |
1 | 60 ml |
3 | 200 ml |
6 | 300 ml |
9 | 550 ml |
12 | 775 ml |
God brygning
Vi håber du har lært noget om, hvordan man brygger et lækkert espressoshot gennem vores guide. Hvis du mener at denne artikel mangler nogle punkter eller at der skal uddybes noget, så vil vi meget gerne høre fra dig! Du kan sende os en mail på info@kaffe-eksperten.dk.
God brygning.
Referencer
- Billeder | Blue Bottle Coffee | Fundet her:
https://bluebottlecoffee.com/