Kaffe. God kaffe. Simpel og lige til kaffe, hvor kvaliteten er i højsædet. Disse ord forbinder mange kaffeelskere med Nespresso og med god grund. Nespresso er et udbredt brand som alle efterhånden kender til og på et tidspunkt har ladet deres smagsløg strejfe.
Du finder i Nespresso kaffen i over 76 lande, de beskæftiger over 13.000 mennesker hver dag og så skader det ikke at selveste Hr. Clooney har været Nespresso ambassadør siden 2005. Nespresso er altså ikke til at undgå.
Selvom nogen har udvist skepsis overfor Nespresso grundet dens nemhed og fordommene overfor maskinkaffe, så er fakta at mange er konverteret til Nespresso fordi det er nemt, strømlignet og fornuftig kaffe.
Men hvad er Nespresso?
Nespresso er et kaffesystem udviklet af Nestlé, baseret på kaffekapsler, som du bruger i en særlig Nespresso kaffemaskine. Det giver måske sig selv for nogen, men navnet Nespresso er en sammentrækning af ”Nestlé”, som er virksomheden bag Nespresso, og kaffetypen ”espresso”.
Mange tænker Nespresso, som et nyt brand, men egentligt har Nespresso eksisteret i 30 år, men de sidste 10-15 år har Nespresso indtaget kaffemarkedet med storm og er blevet et verdenskendt kaffesystem.
I dag er Nespresso altså et verdensførende mærke indenfor kaffemaskiner, kapsler og kaffetilbehør.
Men, hvad er det Nespresso kan?
Det som Nespresso slår sig på og dermed gør netop dette brand til en kundefavorit er kombinationen af Nespresso maskinernes flotte design, sans for detaljerne, den innovative brygning og heraf gode smag, samt de mange muligheder for at lave sin helt egen favoritkaffe.
Nespresso er en simpel, lækker og stilet måde at brygge sin kaffe på med over 25 kaffekapsel smage at vælge i mellem.
En Nespresso-maskine brygger altså sin espresso og andre kaffevarianter på kaffekapsler. Du skal blot, fylde vandbeholderen med vand og købe de kaffekapsler fra Nespresso du ønsker og så placerer kapslen i maskinen og trykke start.
Herefter åbner Nespresso-maskinen kapslen og fører vandet gennem kapslen og ned i koppen. Ved denne kaffebrygnings metode får du den helt perfekte aroma til kaffe og du bruger kun lige den mængde vand som skal bruges, så intet går til spilde.
Simpelt og hurtigt har du en dejlig kop kaffe, med din favoritsmag klar. En anden vigtig faktor for mange der vælger en Nespresso-maskine, er at deres design er mere eksklusivt end andre kapselmaskiner – og de fås i mange farver og designs, som er med til at gøre dit køkken endnu mere stilet.
Hvordan indstilles Nespresso maskinen?
Som udgangspunkt brygger en Nespresso maskine kaffen i kopstørrelserne espresso. Espresso er ca. 40 ml og en lungo er 110 ml. De større Nespresso maskiner kan også brygge ristretto som rummer 25 ml.
Som maskinen er indstillet til at bruge en bestemt mængde vand, kan maskinen indstilles til at anvende mere eller mindre vand i din espresso eller lungo. Er du dermed en af dem som kan lide din kaffe ekstra stærk, kan du f.eks. indstille din espresso til 30 ml.
Synes du derimod at Nespresso kaffekapsler er for stærke kan du indstille din maskine til at tilsætte mere vand til din kaffe. Nespresso kaffekapslerne indeholder altid 5g kaffe og dermed er det vandmængden der afgør kaffens smag.
Vil du have mælk i den Nespresso?
Hvis du er en af dem som elsker at din kaffe emmer af dejlig lunt mælkeskum kan mage af Nespresso maskinerne købes med en integreret mælkeskummer. Har du en Nespresso maskine som ikke har en integreret mælkeskummer, kan du altid købe en mælkeskummer separat.
Ønsker du derfor at din espresso eller lungo kop skal være større eller mindre, gøres det nemt ved at følge disse trin:
- Fyld vandbeholderen op og tænd maskinen.
- Vent på at maskinen er klar (stopper med at blinke)
- Indsæt kaffekapsel
- Vælg den funktion du ønsker at programmere (espresso eller lungo) og hold knappen inde indtil der er den ønskede mængde i koppen, herefter slippes knappen
- Maskinen er nu klar til brug. Nu laver den din ønskede størrelse, hver gang du trykker på den knap du indstillede.
- Ønsker du helt at nulstille din Nespresso maskine mht. kopstørrelsen, skal du blot holde tænd/sluk knappen i bund i få sekunder og derefter tænde din Nespresso-maskine imens du holder lungo knappen inde i 5 sekunder.
Hvem er Nespresso så til?
Nespresso kaffe er altså til alle som elsker kaffe, men gerne vil have en simpel og stadig lækker kaffeoplevelse i hverdagen samt betale lidt mere for en god kop kaffe.
Nespresso skræddersyer din egen smag og præferencer for kaffetype, både når vi taler espresso, lungo (en lidt større kop kaffe) eller kaffe med mælk, som f.eks. cafe latte.
Fordele ved en Nespresso-maskine
- Maskinen er nem at betjene og det tager ikke mere end 30 sekunder at lave en kop kaffe.
- Sammenlignet med en almindelig espresso-maskine er maskinerne billigere
- Nespresso®-maskiner er meget nemme at rengøre, da kapslen skal blot fjernes efter brug
- Det kræver ikke brugsanvisning eller teknisk viden at bruge en Nespresso®-maskine – der er få knapper og det fremgår tydeligt, hvad de skal bruges til.
Ulemper ved en Nespresso-maskine
- Det koster mellem 1 og 8 kroner at lave en kop kaffe på en Nespresso®-maskine.
- Nespresso®-maskiner kan kun lave kaffe.
- Kaffekapsler af aluminium og plast er ikke særlig gode for miljøet, det kræver derfor særligt hensyn til affaldssortering at være god ved miljøet. Alternativt kan du købe de lidt dyrere kompostbare kapsler til Nespresso.
Hvilke Nespresso Kapsler skal jeg vælge?
Som tidligere nævnt brygges din Nespresso kaffe på Nespresso kaffekapsler. De originale Nespresso kaffekapsler koster omkring 3kr. pr. kapsel, og derfor er der mange som vælger at købe de uoriginale kapsler til deres Nespresso-maskine. Kompatible kapsler koster normalt 1,5-2 kr. pr. kapsel.
Som ovenover er Nespresso kaffekapslerne ofte lavet af plastik og derfor er de ikke gode for miljøet. Der findes dog økologiske kapsler og miljøvenlige (komposterbare) kapsler, hvilket man ikke kan få i det originale kapselsortiment fra Nespresso.
Selvom Nespresso egne kapsler er de originale og anses for værende de rigtige og bedste, findes der også kompatible kapsler som produceres af store virksomheder som har stor erfaring indenfor kaffebranchen og produktionen af kaffe.
Derfor har disse kapsler også en lækker smag og kvalitets aroma, som man kender fra de originale Nespresso-kapsler og passer perfekt ned i Nespresso maskinen.
Hvilken Nespresso-maskine skal jeg vælge?
Nespresso-maskinerne ligger i en bred prisklasse som strækker sig fra mindre end 500kr og op til 5.000 kr. og dermed er der altså mulighed for at vælge lige den Nespresso-maskine som passer præcis til dit behov og budget og stadig opnå kvalitetskaffe.
Der hvor prisforskellen mærkes er ved designet på maskinen samt den kvalitet, men kaffen ændres ikke. Gør du dig tanker om at købe en Nespresso-maskine skal du altså overveje hvad der er vigtigt for dig – er det vigtigt at den er flot at have stående fremme?
Skal du bruge en mælkeskummer? Når du har bestemt dig for, hvad du ønsker din Nespresso-maskine skal kunne, er du klar til at købe en maskine og få en lækker kop kaffe, hver dag.
Ønsker du at vide mere om Nespresso-maskinerne og kapselmaskiner generelt, deres udseende og specifikke funktioner kan du læse mere under vores kategori kaffekapsel maskiner.
Hvordan vedligeholder du din Nespresso-maskine?
For at holde din Nespresso-maskine pæn og ren og sikre dig at den ikke blive kalket eller slidt, er det en god ide at tømme den for vand, når den ikke bliver brugt. Samtidig er det vigtigt at du afkalker din Nespresso-maskine med afkalker eller eddike, for at forlænge din Nespresso levetid.
En sidste vigtig ting når det kommer til at vedligeholde og rengøre din Nespresso-maskine er at rense udløbet jævnligt med rensenålen som følger med, når du køber din Nespresso-maskine. Dette sikre dig at maskinen ikke stoppe til med kalk og andet skidt og snavs.
Nespresso er og bliver en favorit på markedet, når det kommer til kapselmaskiner og med god grund. Til sidst for du et par tips med på vejen til nogle lækre kaffe drikke du kan lave på din Nespresso-maskine.
Sådan laver du en god Cappuccino på din Nespresso-maskine
Cappuccino er en sammen med Caffe Latte nogle af de fortrukne kaffedrikke at bestille, når vi tale cafe besøg. Cappuccino stammer fra Italien og laves af lige dele Espresso og varmt skummet mælk, som serveres i en kop, ofte med let drys af enten kakao, kanel eller muscatnød.
For at lave din egen lækre italienske kop cappuccino anbefaler vi at du bruger 2 dele espresso og 3 dele varm skummet mælk i en kop. Først hælder du espresso i bunden og derefter hælder du mælkeskummet ovenpå og drysser eventuelt med lidt kakao, alt efter hvordan du kan lide din cappuccino.
Sådan laver du en god Cafe Latte på din Nespresso-maskine
Cafe Latte har igennem mange år været cafeernes mest populære kaffe og forskellen mellem en Caffe Latte og en Cappuccino er, at der er mere mælk i en Cafe Latte og den serveres i et højt glas, uden kakao/kanel drys.
For at lave denne kundefavorit, anbefaler vi at du bruger en del espresso og to dele varm skummet mælk. Først hældes den varme mælk i bundet af et højt glas, dernæst hælders du mælk og espresso i på samme tid og slutter af med ren espresso.
For at opnå den lækre Caffe Latte, skal du altså stå klar med det skummede mælk og hælde i, mens maskinen brygger i glasset.
Sådan laver du en god Irish Coffee på din Nespresso-maskine
Sidder du en fredag aften og ønsker lidt mere en blot en kop kaffe, kan din Nespresso-maskine hjælpe dig på vej med at lave en skøn Irish Coffee. For at lave en Irish Coffee skal du blot bruge et glas, 3 cl. Irsk Whisky, 1 tsk. brun farin, 1,5 dl af din favoritkaffe og 3 spsk. flødeskum.
Den brune farin hælder du i dit glas, herefter fylder du glasset med ¾ friskbrygget varm kaffe, og til sidst hælder du whiskyen over farinen og kaffen, som røres rundt og overfladen pyntes med friskpisket flødeskum
Vi håber du har fået en lidt dybere indsigt i Nespresso universet og de mange muligheder og fordele der er ved at investere i en lækker Nespresso-maskine – rigtig god kaffebrygning.