Det er smørret, der gør’et.” Sådan lyder et gammelt mundheld, der berettiger, at fråseri med det gode smør er helt på sin plads.

Hvis jeg nævner “kaffe med smør”, som må siges at være en oversimplificering, af udtrykket bulletproof kaffe eller bulletproof coffee, som det hedder på engelsk, så bliver du måske en anelse skeptisk.

Forståeligt

Det er ikke andet end et par år siden jeg første gang stødte på idéen om at hælde smør i min kaffe. Denne idé kom fra nogle online blogge og nyhedssites, som markedsførte denne kaffe drik bedre end de fleste bureauer ville kunne. (Tro mig, jeg har været der).

Måden, hvorpå denne kaffedrik blev beskrevet, “lovede” at give dig supernaturlige evner, du kunne føje 10 point, eller mere, til din IQ, du ville ikke skulle arbejde for vaskebrættet til sommer og du ville selvfølgelig opleve at du fik meget mere energi!

Men

Kan det nu også være rigtigt? Det lyder jo altsammen meget godt, tænkte jeg, så jeg satte mig for at give bulletproof kaffe et skud og herunder er mine erfaringer med kaffen.

En LCHF-Drik (Low Carb, High Fat)

Når vi taler om “low carb, high fat”-kuren, så vil navnet Dave Asprey springe frem på de flestes læber. Entreprenøren og helseguruen er den person, som er mest kendt for at tale for bulletproof kaffe.

Det siges at han blev ledt på sporet af drikken, da han var på bjergbestigning i Tibet. Efter han havdesmagt te med yak-smør, besluttede han sig for at genskabe en drik med lignende effekt.

Det var sådan kaffe blandet med smør (og en speciel form for olie, ved navn MCT) kom til.

Ifølge Asprey så har kroppen rigtig godt af en ordentlig dosisfedt fra morgenenstunden, da det har en masse gavnlige effekter.

Kilde: Dave Asprey’s YouTube kanal.

Teorien bag LCHF er, at vi mennesker er lavet til at spise store mængder fedt og langt mindre stivelse som fx. brød, pasta, ris og kartofler. Der findes flere blogs, som omhandler dette end vi kan tælle til.

Efter sigende, vil du i stedet for at få forhøjet blodsukker, som kulhydrater fra stivelse vil give, så vil en solid dosis smør og olie give et stabilt blodsukker dagen lang,

Det betyder altså at du er mindre sulten, mere mentalt klar og herudover medfører det bare et hav af positive ting. Der er nok noget om snakken, da man i den etablerede medicin er begyndt at bruge denne form for kost til at behandle epilepsi!

Smør er Sundt

Når man Googler “Bulletproof kaffe”, så vil etablerede blogs anbefale at man blender to kopper morgenkaffe med cirka 30 gram MCT-olie (MCT fedt) og 30 gram usaltet, økologisk smør.

Der er flere og flere forskere, som er blevet enige om, at smør faktisk er sundere end vi går og tror. MCT-olie er en koncentreret version af de sunde mellemlange fedtsyrer, som hjernen kan forbrændedirekte som energi.

Kaffe med smør og olie kan, ifølge Asprey og hans tilhængere, helt erstatte morgenmad. Dette går imod alt hvad vi kender og ved, da vi altid har lært at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen.

Vi har testet det og efter et par dages tilvænning, så er det ikke så slemt. Jeg fristes endda til at sige, at efter en uges tilvænning, så savner man ikke sin morgenmad.

Bulletproof Kaffe Opskrift

Hvad er MCT Olie?

MCT er en forkortelse for “Medium-Chain Triglycerides”, som på dansk kendes som mellemlange fedtsyrer.

Der er tale om en helt særlig type sundt fedtstof, som vi desværre ikke har i vores kost i denne del af verden. De mellemlange fedtsyrer er utroligt lette for kroppen at nedbryde, bruge og fordøje.

Der findes både syntetiske og naturlige MCT olier og begge kan bruges til bulletproof kaffe.

De naturlige kommer fra palmekerneolie, kokosolie og mælkefedt. Du kan også indtage MCT fedtsyrer gennem din kost, hvis du indtager følgende madvarer:

(Procenten er den procent af MCTs fundet i den totale mængde af fedtstoffer i madvaren).

MCT olie er den reneste kilde til disse biotilgængelige fedtsyrer.

Opsummering – Bulletproof Kaffe

Mange tror at denne kaffedrik kommer fra Dave Asprey, men i virkelighedener det en videreudvikling af S.E.A.L Teams bulletproof kaffe.

Det giver en god fornemmelse af mæthed og et boost af energi. Hertil kommer en lækker og cremet smag, som kan varieres alt efter dine personlige kaffe erfaringer og præferencer.

De fleste gastrofile typer ved, at smør i maden er med til at fremhæve smagene og det samme gør sig gældende i kaffe. (Husk, for guds skyld, kun at bruge usaltet smør!)

Det er vores erfaring at hvad, der på papiret lyder som en helt håbløs kombination, rent faktisk smager ret godt. Hvis du vil hoppe med på hypekurven, så skal du forberede dig på et stærkt koffein-rush fra din fuldfede morgenkop bulletproof kaffe. Velbekommen.

Info: I Asprey’s video oven for, taler han meget om de såkaldte mycotoxiner, som findes i en del kaffe. Der er bred enighed om, at dette er noget sludder og man ikke skal begymre sig om det. Slet ikke inden for EU, hvor grænseværdierne er lavere end i USA.